Badutspringer Bent
Indspilning
Sax: Mette Blomquist. Klaver: Jakob Freud-Magnus.
Melodistemme
Badutspringer Bent fra Boulogne
springer, som har han spist krudt
hver gang han får bøf med bourgogne
før han skal springe badut.
En dag hvor han spiste for meget
sammen med rimsmeden Kurt
blev showet en anelse speget
skønt han badutted’ som smurt.
For rim på for meget i maven
hvoraf en del bli’r til luft
gør nemt en badutspringer gnaven
når de har en underlig duft.
***
Det ’ surt at vær’ den, der badutter.
Hvad er badutspring bevendt
når Kurt går og rimer på prutter?
råbte Badutspringer Bent
før han så sprang helt op på slottet
li’ ind i kongens gemak
og hyled’: Smid Kurt på skafottet
mens han slog højlydt flik-flak.
Fra den dag blev al slags baddutten
jævnfør en kong’lig statut
forbudt med for meget i skrutten.
Og siger man prut bli’r man skudt!

Fra bogen Sange og nullermænd, © 2026.