Lille Knud
Indspilning
Sax: Mette Blomquist. Klaver: Jakob Freud-Magnus.
Melodistemme
Lille Knud gik ud i sneen
bare for at røre ve’ ’en.
Sneen var forfærd’lig glat
Knud sa’: Ups, Hu-hej og Splat.
Li’ på næsen i en drive.
Knud ku’ ikke nå at pive
slog sit hoved, sådan at
det blev ganske snehvid nat.
I den hvide nat han stødte
på en heks, som lå og fødte
fjorten trolde og en tyr
som sa’: Hovsa, lille fyr.
***
Heksen bød på varme boller
sagde: Hvis du bare holder
fast i tyrens hale her
bli’r du halepassager.
Tyren fløj med Knud ved halen
ud af vinternattedvalen.
Det var noget, Knud ku’ li’.
Heksen gav ham nye ski.
Skiene blev til en kane
trylleri kan bli’ en vane.
Knud gav slip på sin forstand
og blev til en julemand.
***
Alle ved, hvad Knud nu laver
drøner rundt med julegaver.
Når han deler bolsjer ud
så sig bare: Dav dav, Knud.

Fra bogen Sange og nullermænd, © 2026.