En grøn giraf
Indspilning
Sax: Mette Blomquist. Klaver: Jakob Freud-Magnus.
Melodistemme
En grøn giraf med striber på
og musen, som var lyseblå
gik hjemmefra på må og få
og det kan man vel godt forstå.
For solen skinned’ himmelsk ned
og de fik selskab af en ged
som stod og var en smule ked
af at ha’ spist et blomsterbed.
Så fór de over stok og sten.
Der mødte de Stork Langeben
som ellers var på vej til Hven
med småbørn og en bøgegren.
Og dagen var så lys og lang
og mærk’lig som en vrøvlesang.
Hør bare, hvad der skete mer’
af ting, som ellers aldrig sker.
***
Der kom en høflig dromedar
den sagde altid: Hvabehar?
men fik dog aldrig noget svar
så den blev altid nemt til nar.
Og musen sa’: Nu er jeg træt.
Gid, sa’ giraffen, man var mæt.
Så snup en frø, det er så let
sa’ storken. Geden gav et spjæt.
Men livet var en munter leg
de fandt et fjols med flæskesteg
og fjolset, det var faktisk mig.
De åd og gik så hver sin vej.
Og dagen var så lys og lang
og mærk’lig som en vrøvlesang.
Hør bare, hvad der skete mer’
af ting, som ellers aldrig sker.
***
Giraffen gled, og musen skred
mens storken storkede af sted.
Jeg bort på dromedaren red
så geden fik en masse fred.
Og sådan havnede jeg her.
Jeg steger aldrig, aldrig mer’
en flæskesteg med nok til fler
for det går galt, som du vel ser.
Jeg lægger nu hver januar
kabale med en dromedar
som knap nok kender klør fra spar
og kun kan sige: Hvabehar?
Ak, sådan kan det altså gå
for folk, som ikke passer på
når dagen er så lys og lang
og mærk’lig som en vrøvlesang.

Fra bogen Sange og nullermænd, © 2026.